Formålet

Formålet med forsøget er at bestemme sukkerindhold i sodavand.

Fremgangsmåde

Vi afpipetterede præcist én mL grøn sodavand i en 100 mL konisk kolbe. Dernæst tilsatte vi ca. 50 mL demineraliseret vand og præcist 10 mL 1 M eddikesyre. Dette lod vi stå og koge under bunsenbrænderen i lidt over 5 minutter. Dernæst slukkede vi bunsenbrænderen og tilsatte ca. 1 mL koncentreret ammoniakvand, til den meget varme blanding, for at neutralisere den eddikesyre som vi tilsatte. Dernæst tilsatte vi ca. 10 mL Fehling I og 10 mL Fehling II. Og vi satte blandingen ind over bunsenbrænderen i lidt over 3 min. Blandingen blev herefter meget murstensrød, og vi tog denne over for at isoleres bundfaldet med filterpapir og en bygnertragt. Da vi anvendte et forkert filterpapir, fik vi en for stor mængde glucose, fordi filterpapiret også afgiver glucose. Vi blev nødt til at køre filtreringen igennem flere gange for at få mest muligt bundfald med. 30 mL buretten med 0,0200 M kaliumpermanganat var klargjort og klar til brug. Filterpapiret blev lagt ned i samme kolbe hvorfra opløsningen kom fra. Dernæst tilsatte vi ca. 10 mL sur jern(III)nitrat og dette varmede vi op med en varmepistol, og dekanterede den nye opløsning over i en anden ren 100 mL konisk kolbe, dette skulle gøre omhyggeligt, for at filterpapiret ikke røg med ned. Dette gentog vi et par gange for at få mest muligt Cu2O (s) til at reagere. Til allersidst titrerede vi vores nye opløsning med 0,0200 M kaliumpermanganat, indtil farven skiftede til en grumset rød gul opløsning, efter titrering med 14,2 mL kaliumpermanganat, som vi fastslog måtte være den røde farve der skulle fremkomme.

Databehandling

Stofmængden af MnO4- findes ved at benytte:

c= n/V <-> n = c * V

mol/L L

Resultater

n(mno4)
n(fe)

Fordi Cu2O og jern(II) reagerer 1:2, må stofmængden af Cu2O være:

n(Cu2O)
n(glucose)

Da glucose og Cu2O reagerer 1:1, må glucosens stofmængde være den samme, altså:

Da molekylformlen for glucose er C6H12O6, kan massen af glucose findes:

m(glucose)

Da dette er massen af sukker i vores prøve på 1 mL af hele sodavanden, på 500 mL, må det samlede sukkerindhold i sodavanden være:

m(alt)

Diskussion

Min forventning til indholdet af sukker i den grønne sodavand var ca. 10% af den totale masse; dvs. jeg har forventet omtrent de 50 g. Dette giver anledning til udregning af den relative afvigelse:
(64,0g-50,0g)/50,0g * 100% = 27,9%
Den relative afvigelse er derfor 27,9%, hvilket er en relativt stor afvigelse. Dette kan bl.a. skyldes det anvendte filter, ved isoleringen af bundfaldet i bygnertragten. Dette filter afgav nemlig sammen med svovlsyren stivelse, som virkede reducerende som jern(II)ioner, dog langsomt. Derved fik vi et for stort glucosevolumen i sodavandsopløsningen. Det foretrukne filter som der skulle anvendes var nemlig et glasfilter som ikke var til at finde, på forsøgsdagen og de andre filtre blev derfor brugt. En anden fejlkilde kan have været at vores titrering ikke har været præcis nok. Det var nemlig uhyre svært at titrere præcist, fordi det var svært at fastslå et præcist farveskift fordi farven var meget utydelig i forhold til den farve vi forventede ville fremkomme ved farveskiftet. Da vi titrerede mere og mere, fordi vi hele tiden kunne ryste blandingen tilbage til en nogen grumset gulig opløsning fra helt rød, blev vi ved med at titrere mere og mere kaliumpermanganat, hvilket kan have betydet, at vi har titreret for meget i forhold til hvor meget vi skulle titrere, dette har så også muligvis gjort at vi har fundet frem til en for stor stofmængde af permanganat som leder frem til en for stor stofmængde af glucose, som derved giver et for stort sukkerindhold i sodavanden. Dog vides det stadig ikke helt præcist hvor meget sukker der har været i sodavanden, da der på sodavanden ikke var opgivet en etikette der angav fordelingen af bestanddele i sodavanden, derfor kan man ikke regne præcist med at afvigelsen er omkring de 27,9 %.

Konklusion

Formålet med forsøget er opnået, med en afvigelse på 27,9 %, ud fra det teoretiske som vi har fastslået som 50g i en sodavand. Forsøget ville som sagt være udført mere præcist med det korrekte filter, men alligevel fik vi en værdi der var til at regne på.